
MotherRoots
RETREAT FOR MØDRE
Mother Roots
Mother
Roots
Weekendretreat for mødre i naturen
samtaler, bål og fællesskab i skoven
25–27 september · Hvalsø
Et weekendretreat for mødre der længes efter ærlighed, fællesskab og natur.
Vi samles i skoven til samtaler, kropslige aktiviteter i naturen (f.eks. at hugge brænde), refleksion og fællesskab omkring bål, dyp i sø og lange måltider.
Her er plads til at undersøge moderskabets forandringer sammen med andre mødre, der også mærker, at noget er i bevægelse. Du vil opdage, at meget af det du troede var dit alene, faktisk deles af mange.
Du inviteres ind i et faciliteret rum, hvor erfaringer og oplevelser bliver grobunden for den transformation, der vil styrke dig og de andre mødre.
Tre dage til at lande i kroppen for at give slip på alt det du ikke har brug for længere og give plads til det, der vil gro. Hvis du mærker et lille ‘ja’ i kroppen, så er det måske fordi du skal være der.


Måske kender du det?
At du elsker dit barn, men samtidig mærker en vrede eller sorg, som du ikke helt ved, hvor du skal gøre af.
At du nogle gange savner den du var før og samtidig mærker at noget udvikler sig i dig.
At du længes efter et sted hvor du kan sige det højt.

Det er for dig der…
… er træt af forestillingen om at moderskabet altid skal være smukt
… længes efter et rum hvor du kan være ærlig, også om det der er svært
… ønsker at være med i et faciliteret fællesskab, hvor ingen forventer du har styr på “det hele”
… mærker at moderskabet har åbnet noget i dig, som du ikke længere kan ignorere.
Dette kommer du til at opleve

Faciliteret samtaler med fokus på moderskabet. Bl.a. rundt om bålstedet.

Guidede kreative og introspektive øvelser.

Du vil modtage fuld forplejning. Vegetarisk, økologisk / sæsonbaseret.

Guidede aktiviteter såsom at hugge brænde, gå på bare tær og hoppe i vandet (hvis du vil).
Mød Izabella
Jeg hedder Izabella, og jeg holder dette rum.
Jeg skaber rum for mødre, fordi alt for mange står alene med noget, der aldrig var meningen, de skulle bære selv.
Mine forløb er baseret på tryghed med varme og vildskab.
Min tilgang er formet i praksis. Gennem samtaler, fællesskaber og forløb, hvor mødre igen og igen opdager, at det, de troede var personligt, i virkeligheden er strukturelt og at der intet er noget galt med dem.

“Hvad fik du ud af forløbet?”

“Cirklen gav sprog for det, der sker – indeni og imellem os”

“Følelsen af ikke at være alene”

“Det var det jeg håbede at finde i min mødregruppe”

“Der var anerkendelse af, at der findes mange måder at være mor på”

“Der var en oplevelse af styrke – både i sig selv og i fællesskabet”

“Det var forløsende at kunne dele, hvad der sker, og blive lyttet til”


Fredag
Ankomst
Kaffe, te & snacks
Aftensmad
Samtale over bål
Lørdag
Morgenmad
Hugge brænde
Skrive/krea øvelse
Frokost og dyp i søen
Samtale
Aftensmad
Aftenritual
Søndag
Morgenmad
Ceremoni
Afslutning
Tre dage i skoven ved Hvalsø
Tre dage i skoven i en jordnær spejderhytte med køjesenge, bål og natur omkring os.
Tempoet er langsomt. Der er pauser mellem aktiviteterne, så kroppen kan følge med.
Kun 10 deltagere.
Testimonials
Alle deltagere er anonymiseret. Alle anbefalinger kan til hver tid trækkes tilbage.

Hvis det giver genklang?
Du elsker dit barn og føler dig samtidig mere vred, træt eller alene end du havde forestillet dig.
Måske mærker du at moderskabet har åbnet noget i dig, som ikke længere kan ignoreres.
Hvis det giver genklang, er du ikke alene.
Priser
MotherRoots er skabt med ønsket om at være både dybdegående og tilgængelig.
Early bird 3.500 kr.
Normal 4.800 kr.
Plus én 7.000 kr. (Reserver plads for dig og en du kender)
Uanset beløb, kan det betales i rater.
For studerende, ledige eller deltagere med lav indkomst, tilbyder vi et begrænset antal pladser til reduceret pris. Skriv en mail, hvis du ønsker at deltage ud fra denne betalingsmodel.
Inkluderet i prisen
- Ét weekend langt retreat i naturskønne omgivelser på Sjælland
- Fælles samtaler og faciliterede refleksionsrum
- Kreative og kropslige øvelser
- Samvær i naturen, bål og fælles aktiviteter
- Vegetarisk, økologisk og sæsonbaseret forplejning gennem hele weekenden
- Overnatning i hyggelige og nærværende rammer
Kun 10 pladser.


Praktisk
Weekenden d. 25 september – 27. september 2026
Adresse: Fredskovshytten Tjørnehusvej 9, 4330 Hvalsø
Ankomst kl. 15 fredag og afgang kl. 10 om søndagen.
Medbring selv
- Sengetøj (Tilkøbsmulighed: opredning til retreat koster 300 kr.)
- Håndklæde og personlige toiletartikler
- Tøj til natur og vejr
Tilmelding

Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål via dm eller på mail: izabella.efv@gmail.com.
Jeg ser så meget frem til at se dig i skovhytten.
Kærlig hilsen
Izabella
Økonomiske principper
MotherRoots er en del af en bevægelse.
En bevægelse, der insisterer på, at vores måde at lære, arbejde og tjene penge på også skal være i overensstemmelse med de værdier, vi underviser i: omsorg, forbundethed og retfærdighed.
Derfor er MotherRoots bygget op som en regenerativ praksis, og ikke en traditionel forretningsmodel, hvor al værdi samler sig ét sted. Vi tror på, at økonomi kan cirkulere og styrke både mennesker og systemer.
Løn til alle
Alt for ofte forventes fagpersoner og pionerer (især kvinder) at dele ud af deres viden “for sagen” eller “for fællesskabet”. Hos MotherRoots betaler vi for faglighed og erfaring, med respekt for det arbejde, der ligger bag.
Cirkulære rytmer og tid til integration
MotherRoots er ikke et produktionsflow. Det er en levende cyklus. Der er plads til pauser, refleksion og vintertid. Både i vores undervisning og i måden vi arbejder på bag scenen. Vi ønsker ikke at reproducere udbrændthedskulturen, vi arbejder for at hele den.
Dette er ikke bare vores forretningsmodel.
Det er en etisk praksis og en værdibåren strategi for forandring. Vi tror på, at det er muligt at skabe læring med dybde, drift med balance og økonomisk værdi, der skaber mening for flere.
Hvem er MotherRoots for?
MotherRoots er et rum for mødre.
Moderskab som institution definere hvordan en mor bør se ud. Og det lever i samfundets systemer gennem kultur og idealer. At mødre derimod er en måde at være i verden på.
MotherRoots er for:
- biomødre og medmødre
- bonusmødre og valgte mødre
- miomødre og omsorgspersoner
- og bærende mødre (et begreb jeg har fundet på, for at beskrive kvinder med levet moderskabserfaring, også når der ikke er et levende barn).
Du er velkommen, hvis du identificerer dig som mor, og også hvis du ikke gør.
Vores fælles aftale
I MotherRoots taler vi om en fællesaftale.
Når du ansøger om tilmelding til forløbet er det vigtigt at du har læst følgende og at du kan acceptere vores fælles aftale.
Denne aftale er vores fælles forståelse af, hvordan vi ønsker at lære, udfolde os og bevæge os sammen i forløbet.
~ Nærvær og ansvarlighed
Vi møder op, både i tid og i tilstedeværelse. Vi tager ansvar for os selv og vores del af fællesskabet.
~ Omsorg og grænser
Vi respekterer hinandens grænser og skaber et rum, hvor der er plads til både sårbarhed og styrke.
~ Tillid og fortrolighed
Det, der bliver delt i rummet, bliver der. Vi passer på hinandens historier og vidnesbyrd.
~ Mod og nysgerrighed
Vi tør undersøge det svære og være i det, vi ikke forstår endnu.
~ Mangfoldighed og refleksion
Vi anerkender, at vores veje ind i moderskabet er forskellige.
Bag holdet
Izabella Naomi Pedersen er uddannet miljøteknolog fra Copenhagen Business Academy, hvor hun har også har læst innovation og entreprenørskab. Hendes arbejde i krydsfeltet mellem miljø, omsorg og ledelse har ført hende videre ind i specialiserede uddannelser inden for moderskabets psykologi og systemisk forandring.
I 2026 færdiggøre Izabella sit kursus på MIT om hvordan vi leder, skaber og handler i komplekse systemer udviklet og faciliteret af Otto Scharmer.
I 2025 blev Izabella certificeret i Maternal Ecopsychology hos Dr. Allie Davis, og samme år færdiggjorde hun akkrediteringen som Mother Nature Facilitator under ledelse af Emma Gorbutt. Disse uddannelser har givet hende et dybt økologisk, psykologisk og systemisk fundament for at arbejde med mødre i livsovergange.
I 2023 blev Izabella uddannet efterfødselsvejleder hos Jozefina Skovgaard og Isabella Ariel Cand. psych., med fokus på at støtte mødre i det ofte usynlige og undervurderede rum efter fødslen.
Derudover har jeg gennemført en række faglige kurser med fokus på fødselsforståelse, traume og ammevejledning: Bedre fødselsfortællinger (Efterfødselshjælpen, 2024), Forebyggelse af efterfødselsreaktioner (Sind og Fødsel, 2024) og Racialized Trauma E-course and Trauma Basic af Dr. Resmaa Menakem.
Izabella’s tilgang bygger både på videnskabelige perspektiver og erfaringsbaseret viden. Det er denne kombination, der danner rygraden i MotherRoots.
Grobund
Men det her arbejde står aldrig alene. Det er ikke mit. Det er vævet af mange. Min tilgang trækker på forskning i matrescence, ecopsycology, klimapsykologi, traumeforståelse, feministisk matrecentrisk teori og regenerativ ledelse.
Jeg bygger på et akademisk fundament med rødder i blandt andet:
– Dr. Aurélie Athan og hendes arbejde med matrescence som udviklingspsykologisk overgang
– Dr. Allison Davis, der har skabt et sprog for maternal ecopsychology og moderskabets økologiske dimension
– Jozefina Skovgaard, som åbnede min verden for moderskabsstudier
– Og det internationale team bag Mother Nature Facilitator Training, hvor jeg er uddannet facilitator
Jeg arbejder i spændingsfeltet mellem systemisk analyse og sanselig praksis. Min viden er ikke kun teoretisk. Den er også levede erfaringer. Af moderskab. Af udmattelse. Af nysgerrighed. Af systemkritik. Af håb.
Jeg bliver båret af mine elskede, mit netværk, mine medfacilitatorer og de kvinder, der har gået vejen før os, med vrede, kærlighed og handling. Uden dem kunne intet af det her lade sig gøre.
Du vil blive spejlet. Du vil blive udfordret. Du vil få plads til at gro.





















